Fastholdelsesgrad for medarbejdere: Definition, formel og målinger

Det er én ting at tiltrække dygtige medarbejdere til din virksomhed, men evnen til at fastholde dem er noget andet. God medarbejderfastholdelse er faktisk en af de vigtigste forudsætninger for enhver virksomheds succes. 

Hvis du ikke kan fastholde dine medarbejdere, risikerer al den indsats og alle de ressourcer, du har investeret i at rekruttere og oplære dem, at gå til spilde. Endnu værre er det, at en høj personaleomsætning kan koste din virksomhed mange penge. Undersøgelser viser, at omkostningerne ved at erstatte en enkelt medarbejder kan udgøre mellem halvdelen og det dobbelte af vedkommendes årsløn. 

Virksomheder bør derfor holde øje med medarbejderfastholdelsen og måle den regelmæssigt for at undgå at miste deres dygtigste medarbejdere. 

I denne artikel gennemgår vi, hvad fastholdelsesgraden for medarbejdere er, hvordan du beregner den, og hvilke andre målinger du bør holde øje med for at forebygge udfordringer med fastholdelse. 

Hvad betyder fastholdelsesgrad for medarbejdere?

Kort fortalt er fastholdelsesgraden for medarbejdere den procentdel af medarbejderne, der er blevet i din virksomhed i en given periode. 

Mere specifikt er det forholdet mellem antallet af medarbejdere, der stadig er ansat i virksomheden ved udgangen af en bestemt periode, og det samlede antal medarbejdere ved periodens begyndelse, udtrykt i procent. 

💡 Fastholdelsesgraden for medarbejdere hjælper virksomheder med at vurdere deres evne til at fastholde medarbejdere og effektiviteten af deres strategier for medarbejderfastholdelse.

En høj fastholdelsesgrad betyder, at medarbejderne er tilstrækkeligt tilfredse med deres arbejde og arbejdsplads til ikke at overveje at skifte job. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at medarbejderne er engagerede – det viser blot, at de har valgt at blive i virksomheden frem for at søge muligheder andre steder. 

På den anden side tyder en lav medarbejderfastholdelsesrate på problemer med medarbejderengagement og tilfredshed. En undersøgelse fra Pew Research Center viste, at 63% af de adspurgte medarbejdere sagde op på grund af lav løn og manglende muligheder for udvikling. 

Hvorfor er det vigtigt at kende fastholdelsesgraden for dine medarbejdere?

Det er afgørende at holde øje med fastholdelsesgraden for dine medarbejdere, så du kan forebygge en fastholdelseskrise, før den opstår. 

Hvis du ikke følger situationen tæt, opdager du let ikke, når medarbejderengagementet og tilfredsheden begynder at falde, og medarbejderne begynder at forlade virksomheden i stort antal. 

💡 Ved at holde øje med fastholdelsesgraden kan du opdage potentielle problemer, før de eskalerer. For at undgå alvorlige problemer med fastholdelsen er det vigtigt at handle ved de første tegn på problemer.

Hvad er en god fastholdelsesgrad for medarbejdere?

Det er ganske enkelt umuligt at opnå en fastholdelsesrate på 100%. Uanset hvor god en arbejdsplads du har skabt for dine medarbejdere, vil nogle altid forlade den. Du bør dog sigte efter den højest mulige fastholdelsesrate. Jo tættere på 100%, desto bedre! 

Typisk betragtes 90% som en god gennemsnitlig medarbejderfastholdelsesrate, men husk, at den kan variere betydeligt afhængigt af din branche. 

Desuden er en lidt lavere fastholdelsesgrad ikke nødvendigvis dårlig – for eksempel hvis du ikke har truffet gode ansættelsesbeslutninger og nu har medarbejdere, der ikke bidrager til virksomhedens succes. 

I så fald vil du måske gerne have, at disse medarbejdere forlader virksomheden, så der bliver plads til mere engagerede medarbejdere, der kan præstere bedre. 

Sådan beregner du fastholdelsesgraden for dine medarbejdere

Formlen til beregning af fastholdelsesgraden for dine medarbejdere er ganske enkel. Den ser sådan ud: 

Medarbejderfastholdelsesrate = (Antal medarbejdere ved udgangen af en bestemt periode / Samlet antal medarbejdere ved periodens begyndelse) * 100 

Lad os for eksempel sige, at du havde 150 medarbejdere ved årets begyndelse og 140 medarbejdere ved årets udgang. Indsætter vi tallene i formlen:

Fastholdelsesrate = (140 / 150) * 100 = 93.33%

Din medarbejderfastholdelsesrate for året ville altså være 93.33%. Det betyder, at 93.33% af dine medarbejdere blev i virksomheden i den angivne periode. Omvendt er din personaleomsætningsrate for året 6.67%. Det er flot! 

9 målepunkter for medarbejderfastholdelse, du bør følge

Selvom fastholdelsesgraden er det vigtigste nøgletal at følge for at forebygge problemer med fastholdelse, er det ikke det eneste, du bør holde øje med. 

Her er 9 andre målepunkter for fastholdelse, som kan hjælpe dig med at vurdere og forbedre medarbejderfastholdelsen. 

Personaleomsætningsgrad

Personaleomsætningsgraden er i bund og grund det modsatte af fastholdelsesgraden. Mens fastholdelsesgraden viser dig procentdelen af medarbejdere, der blev i virksomheden i en given periode, viser personaleomsætningsgraden dig procentdelen af dem, der forlod virksomheden – frivilligt eller ufrivilligt. 

Her er formlen: 

Personaleomsætningsrate = (Antal medarbejdere, der fratrådte i en bestemt periode / Samlet antal medarbejdere ved periodens begyndelse) * 100. 

Hvis du for eksempel havde 200 medarbejdere ved årets begyndelse, og 30 medarbejdere havde forladt virksomheden af forskellige årsager ved årets udgang, ville personaleomsætningsraten for året være 15%. 

Frivillig personaleomsætningsgrad

Den frivillige personaleomsætningsgrad er procentdelen af medarbejdere, der efter eget valg forlod virksomheden i en given periode. Hvis din frivillige personaleomsætningsgrad er høj, betyder det, at en betydelig del af medarbejderne vælger at forlade virksomheden frivilligt. 

Det kan være tegn på forskellige underliggende problemer på arbejdspladsen, såsom generel utilfredshed blandt medarbejderne, manglende muligheder for karriereudvikling, dårlig ledelse eller en svag virksomhedskultur. 

💡 Disse medarbejdere er som regel mere kompetente og værdifulde end dem, der fratræder ufrivilligt (fordi virksomheden har valgt at afskedige dem), og de koster derfor virksomheden mere.

Ufrivillig personaleomsætningsgrad

Omvendt er den ufrivillige personaleomsætningsgrad procentdelen af medarbejdere, der blev afskediget fra virksomheden i en given periode. 

En høj ufrivillig personaleomsætningsgrad er typisk tegn på, at virksomheden ikke traf de bedste valg ved ansættelserne fra begyndelsen. 

Det kan også betyde, at mange medarbejdere mistede engagementet, hvilket førte til et betydeligt fald i deres produktivitet og arbejdsindsats. 

Omkostninger ved personaleomsætning

En høj personaleomsætningsgrad medfører højere omkostninger for virksomheden. Når medarbejdere fratræder, skal du betale fratrædelsesgodtgørelse samt ansætte og oplære nye medarbejdere – for ikke at nævne alle de penge, du mister på grund af lavere produktivitet, mens stillingen står ubesat. 

Disse omkostninger kaldes "omkostninger ved personaleomsætning", og ved at beregne dem kan du finde ud af, hvilken økonomisk indvirkning medarbejderomsætningen har på virksomheden. 

Du kan beregne dine årlige omkostninger ved personaleomsætning ved at lægge alle omkostninger forbundet med personaleomsætningen sammen og dividere dette tal med antallet af medarbejdere gange din årlige personaleomsætningsgrad.

Fastholdelsesgrad pr. leder

Beregning af den samlede fastholdelsesrate i din virksomhed kan hjælpe dig med at vurdere effektiviteten af dine fastholdelsesstrategier og din evne til at fastholde medarbejdere. 

Men hvis du vil se præcis, hvilke teams der har den højeste medarbejderomsætning, kan du beregne fastholdelsesraten pr. leder. 

Dette nøgletal viser procentdelen af medarbejdere, der blev i din virksomhed i en given periode under en bestemt leder. 

💡 Ved at måle fastholdelsesraten pr. leder kan du finde ud af, hvilke ledere der er bedst til at lede, og hvilke der har svært ved at holde deres teams engagerede og tilfredse.

Fastholdelsesrate for højtydende/lavtydende medarbejdere

Den generelle fastholdelsesrate for medarbejdere viser dig procentdelen af medarbejdere, der forlader din virksomhed, men ikke hvilke typer medarbejdere der er mest tilbøjelige til at blive eller rejse. 

Hvis de højtydende medarbejdere har tendens til at rejse hurtigere end de lavtydende, vil du med tiden få alvorlige problemer med at opretholde produktiviteten, innovation og den generelle performance i din organisation.  

💡 Ved at beregne fastholdelsesraten for højtydende/lavtydende medarbejdere kan du finde ud af, hvem der rejser, og hvem der bliver.

Fraværsrate

Utilfredse og uengagerede medarbejdere har tendens til at have flere fraværsdage end engagerede medarbejdere. 

Ifølge forskning fra Gallup har uengagerede medarbejdere 37% højere fravær end engagerede medarbejdere. 

Fraværsprocenten omfatter kun ikke-planlagt fravær, såsom sygdom eller andre uventede årsager. Den medregner ikke ferie eller anden planlagt fraværstid. 

En stigende fraværsrate kan være tegn på, at medarbejderne bliver mere uengagerede og tættere på at forlade virksomheden. 

💡 Ved at holde fingeren på pulsen kan du forebygge potentielle problemer med medarbejderengagement og -fastholdelse.

Fraværsrate pr. leder

Den samlede fraværsrate viser kun procentdelen af medarbejdere, der er fraværende fra arbejdet af ikke-planlagte årsager. 

Hvis du ønsker mere specifik indsigt i, hvilke teams eller medarbejdergrupper der har tendens til at have mere fravær, kan du beregne fraværsraten pr. leder. 

Dette nøgletal viser procentdelen af ikke-planlagt fravær blandt medarbejdere, der refererer til en bestemt leder eller teamleder. 

Ved at identificere forskelle i fraværsrater pr. leder kan du håndtere potentielle problemer med ledelse, kommunikation eller arbejdsmiljø, som kan bidrage til højere fravær. 

Medarbejdertilfredshed 

Tilfredse medarbejdere er 77% mere tilbøjelige til at blive i virksomheden. Omvendt er medarbejdere, der er utilfredse og ikke trives, langt mere tilbøjelige til at forlade den. 

Faktisk kan tilfredse medarbejdere føre til større medarbejderengagement, hvilket igen kan forebygge høj medarbejderomsætning. 

Selvom medarbejdertilfredshed ikke er et håndgribeligt målepunkt, kan du vurdere det overordnede tilfredshedsniveau ved hjælp af metoder som tilfredshedsundersøgelser blandt medarbejderne, 1:1-samtaler med medarbejdere og eNPS-scorer.