4 opfindelser, vi kan takke Frankrig for

Frankrig har også historisk set været drivkraften bag flere opfindelser og innovationer, der har revolutioneret verden. De følgende fire innovationer er et lille udsnit af den franske innovationshistorie.

Film

Ikke overraskende var Frankrig hjemsted for det første patenterede filmkamera samt den første sekvens med levende billeder, som begge blev skabt af filmpioneren Louis Le Prince. Le Prince stod bag klippene “Roundhay Garden Scene” og “Traffic Crossing Leeds Bridge”, som begge giver seeren et hidtil uset, om end kort, indblik i livet i slutningen af det 19. århundrede.

Kort efter disse to virkelig banebrydende kunstværker kom filmen fra 1902, “Le Voyage Dans la Lune”, instrueret af Georges Melies. Den banede vejen både som den første film, der benyttede flere slags specialeffekter, og som den første science fiction-film. En scene fra filmen, hvor en rumkapsel sidder fast i månens øje, regnes nu for et af de mest ikoniske billeder i filmhistorien. Trods den kultstatus, som “Le Voyage Dans la Lune” nyder i dag, gik filmen i glemmebogen omkring Melies’ pensionering. Heldigvis blev den genopdaget i 1930’erne, hvor filmlegender som Edwin S. Porter og D. W. Griffith anerkendte filmens betydning.

Det er sikkert at sige, at drivkraften bag Le Prince og Méliès ikke blot skabte den underholdning, som vi kender den, men at de sammen var pionerer inden for levende billeder som kunstform, noget, som mange franske mænd og kvinder efter dem videreudviklede.

Blodtransfusioner

Blodtransfusionernes historie er rodet og desværre ofte dødelig. Et tilfælde, der ofte beskrives som den første vellykkede og dokumenterede blodtransfusion på et menneske, blev udført af Dr. Jean-Baptiste Denis, læge for kong Louis XIV. Patienten var en 15-årig dreng, der led af feber og sløvhed. Drengen fik flere ounces blod fra et får og kom sig hurtigt. Efter denne succes forsøgte Dr. Denis sig med flere transfusioner, og de fleste af dem lykkedes også, indtil en patient døde. Dette tragiske dødsfald førte til, at Dr. Denis blev sigtet for mord. Han blev frikendt, men retssagen og dødsfaldet førte til, at han trak sig fra lægegerningen, og at blodtransfusioner blev forbudt fra 1670 til 1902, hvor de fire blodtyper blev opdaget.

Selvom de transfusioner, Denis udførte, førte til dødsfald og et forbud mod proceduren, viste de stadig, hvad der var muligt, og satte gang i, at læger og forskere efter ham byggede videre på hans innovative ideer. Transfusionen, der fandt sted den 15. juni 1667, var et skridt på vejen mod den nu medicinsk sikre og almindelige praksis med blodtransfusioner, og det skridt blev taget af en fransk læge, et får og en teenager.

Camembert

Intet er mere fransk end ost, og nogle anslår, at der findes hele 1.000 forskellige slags franske oste. Den ost, som denne artikel gerne vil fremhæve, er Camembert, der stammer fra Camembert i Normandiet. Den første Camembert blev angiveligt fremstillet af bonden Marie Harel i 1791 på baggrund af råd fra en præst fra Brie.

Selvom camembert blev skabt i 1791, blev den først for alvor forbundet med fransk kultur under Første Verdenskrig, hvor bønderne én dag om ugen donerede dagens produktion af camembert til soldaterne. En AOC-certificeret Camembert de Normandie skal være fremstillet af upasteuriseret mælk, men mange moderne camembertoste fremstilles af pasteuriseret mælk – en ændring, der stadig er et omstridt valg blandt osteelskere.

brailleskrift

Braillesystemet, som stadig er i brug og stort set uændret siden 1824, blev skabt af den franske underviser Louis Braille, som desværre mistede synet tidligt i barndommen. Under sin uddannelse på Institut National des Jeunes Aveugles (Det Kongelige Institut for Blinde Unge) begyndte han at udvikle braille som en måde, hvorpå blinde hurtigt kunne skrive og læse. Den vigtigste drivkraft bag Brailles opfindelse var ønsket om ligestilling; “Vi blinde skal behandles som ligeværdige, og kommunikation er vejen til at opnå dette.”

På trods af modstand fra medundervisere og Det Kongelige Institut for Blinde Unge indførte instituttet braillesystemet to år efter hans død. I dag er braille en almindelig del af det moderne liv og bidrager til at mindske kløften mellem blinde og seende mennesker.

De fleste af de mænd og kvinder, der omtales i denne artikel, er ikke kendte navne. Alligevel har vi alle haft gavn af frugterne af deres arbejde, enten ved at nyde biografture, få forbedret vores helbred gennem blodtransfusioner, spise lækker ost eller få mulighed for at kommunikere med verden omkring os. I alle fire eksempler kom den egentlige respekt og anerkendelse først flere år eller århundreder efter, at innovatørerne var døde. Den vigtigste lære heraf er, at blot fordi vi ikke kan se den reelle effekt af vores arbejde, betyder det ikke, at vi ikke kan ændre historien og forbedre fremtiden.

Vi skrev for nylig om to store naboer, USA og Canada. Så hvis du synes om denne artikel, bør du også se, hvad vi har skrevet om Innovationer født i USA og fantastiske innovationer født i Canada.