21 buzzwords, du bør holde op med at bruge med det samme

Der er få ting, der kan irritere mig så meget som brugen af erhvervslivets modeord. De virker altid malplacerede, kryptiske og generelt pinlige. »Nej tak, jeg tror, jeg springer over at krydsbestøve med Becky«

Lad os løfte sløret og synge fra samme sangbog: Erhvervslivets modeord er en plage for dig og dem omkring dig.(Og nej, »innovation« er ikke et af de uudholdelige modeord). Vi er alle skyldige i at bruge dem fra tid til anden, men ikke alene driver du dit team til vanvid; de er også skadelige for arbejdsmiljøet.

Det er på tide at udpege de værste af de værste i denne samling af erhvervslivets modeord – ja, vi har samlet en liste over vores yndlingsaversioner blandt erhvervslivets modeord; dem, der bruges så ofte, at slidte trusser fra en genbrugsbutik ser helt nye ud til sammenligning, dem, der er direkte absurde, og endelig dem, der ganske enkelt giver dig kvalme.

Deltag gerne i min tirade mod erhvervslivets modeord, og spørg måske dig selv: Hvor mange af dem er du skyldig i at bruge?

Klichéprægede modeord

1) Disruption: Selvom udtrykket måske gav god mening i slutningen af 90’erne, hvor det blev skabt om en dominerende vare eller tjeneste, der blev væltet af en mindre konkurrent med en radikalt ny, bedre og billigere løsning, er det nu blevet et allestedsnærværende udtryk, som bruges af alle mulige virksomheder, personer og offentlige personer. Det er ikke længere nok at være innovativ – du skal være DISRUPTIVE. »Nej, den papirclips kommer ikke til at DISRUPTE markedet.«

2) Eksponentiel: I samme boldgade som disruption finder vi eksponentiel. Hurtig udvikling er ikke længere godt nok – den skal være EKSPONENTIEL (ligesom disruption er det svært ikke at skrive ordet med store bogstaver, fordi det lyder så storladent). Udtrykket har ikke blot samlet en sand kult af loyale følgere, men er også blevet brugt til at forklare alt fra omsætningsvækst til teknologiske gennembrud.

3) Kundens oplevelsesrejse: An klassiker, der udspringer af gode intentioner. Hvis du forstår kundens rejse, kan du bedre tilpasse din service til kunden. Problemet er, at det for mange virksomheder handler mere om at tale om det end at gøre det. For mange er det mere end nok blot at sige, at man har kortlagt kundens oplevelsesrejse.

4) Handlingsplan: En personlig favorit. Per definition kan en plan føres ud i livet – hvis ikke, er det bare en dårlig plan. Når du siger handlingsplan, antyder du, at de planer, du lægger, ikke altid kan føres ud i livet, hvilket per definition gør dem til dårlige planer. Kort sagt: Hold dig til plan.

5) Pivot: Fejl hurtigt, skift gear, vend rundt – alt det der.

6) Hurtige gevinster: Noget, der opnås på den nemmeste og mest ligetil måde, men med kolossal effekt. Nogle gange kan det lade sig gøre, men oftest ikke. Og bestemt ikke så ofte, som udtrykket bliver brugt.

Hvad????

7) Saml tropperne: »Lad os alle stille os i en cirkel rundt om vognen, så får vi helt sikkert succes.« Nej. Bare nej.

8) Krydsbestøvning: Som mange andre buzzwords låner det fra botanikken. Grundlæggende handler det om at dele ideer og initiativer på tværs af roller og afdelinger – og det er en rigtig god idé. Det er faktisk lige præcis det, vi arbejder med. Men kan vi ikke nok begynde at tale om det på et sprog, vi alle forstår?

9) Prikke hul på: At finde fejl eller mangler i en plan eller et projekt. Jeg er ret sikker på, at dine kolleger ville sætte pris på, at du bare siger det, når I gennemgår tingene sammen.

10) Transformerendes rejse: Det her er simpelthen irriterende. Medmindre du taler om en Rumspringa eller noget i den stil, så lad være.

11) Månelanding: En måde at beskrive et mål, der er svært at nå – lidt ligesom dette ord er svært at forstå for udenforstående. I den forstand er det vel perfekt.

12) Stammer: Hvad i alverden?

13) Greenfield-kommunikation: Jeg er ikke sikker på, at selv Google ved, hvad det betyder. En kunde bragte det på bane til et møde i sidste uge, og jeg prøver stadig desperat at finde ud af, hvad det betyder – jeg er taknemmelig for alle ledetråde og indsigter.

14) Synergisk paradigmeskift: Hvad betyder det overhovedet? Det er der ingen, der rigtig ved, men det sætter gang i folk og er en favorit blandt de mest hardcore buzzword-brugere. Grundlæggende handler det om at ændre vores opfattelse af situationer og vores måde at tænke på virksomheden på – så hvorfor ikke bare sige, at vi skal »begynde at tænke anderledes«?

Jeg har det ikke så godt…

15) Kryptovaluta: Jesus, tag rattet! Lige omkring jul i år gik brugen af ordet helt amok. Verden befandt sig i det klassiske eventyr om Kejserens nye klæder – blockchain-udgaven. Ingen forstod rigtig, hvad der foregik, og ingen turde indrømme det.

16) Blockchain: Jeg talte med en fyr, der arbejdede med forretningsudvikling i en blockchain-startup, og jeg er ret sikker på, at han heller ikke helt forstod, hvad de egentlig lavede. Potentialet i blockchain-teknologien er bestemt stort, men vi er nået dertil, hvor alle taler om den, mens kun nogle få udvalgte faktisk forstår, hvad det er.

17) Socialisér planen: I dag er alt socialt og forbundet. Det gælder åbenbart også planer, men hvordan og hvorfor er mindre klart.

18) Mindshare: Det lyder bare så kedeligt at diskutere løsninger og planer, så hvorfor ikke pifte det op med lidt god, gammeldags mindshare – det lyder jo helt fantastisk!

19) Hyperforbundet: Folk, der beder om at »socialisere planen«, ville nok også beskrive vores samfund som »hyperforbundet«, hvilket er det samme som forbundet × 100.000.

20) Forandringsagenter: Lidt ligesom erhvervslivets James Bond, med licens til at dræbe … gamle løsninger … eller noget i den retning. Grundlæggende handler det om at have folk, der står for at indføre nye løsninger – men jeg synes, det er unødvendigt at involvere MI5 i udrulningen af 360 MSOffice.

21) Growth Hack: Ofte brugt i startups, når du ikke helt ved, hvad du laver, men grundlæggende gør lidt af hvert – noget, der får virksomheden til at vokse, helst på en helt ny, disruptiv og eksponentiel måde!

Helt alvorligt

Spøg til side: Hvorfor er det nødvendigt, at vi tager det alvorligt og holder op med at bruge disse buzzord? Ifølge bogens forfatter, Picking the Low Hanging Fruit…and Other Stupid Stuff We Say in the Corporate World, Kevin Kruse, har brugen af denne type virksomheds-jargon flere skadelige konsekvenser:

For det første skaber man sprogbarrierer og deler folk op i to grupper: dem, der forstår, og dem, der ikke gør. For dem, der ikke gør, kræver det energi at forstå dette eksotiske nye sprog, hvilket til gengæld skader effektiviteten samt den generelle arbejdsmotivation og arbejdsglæde.

For dem, der forstår, har det vist sig, at overdreven brug af buzzord fører til manglende pålidelighed og troværdighed blandt både kunder og teamet. I dag er det svært at få succes med at lede et team, hvis man ikke er pålidelig eller troværdig. Det samme gælder kunderelationer.

Nu hvor du kender buzzordenes skadelige indvirkning på kulturen, mangler du blot at tænke dig om en ekstra gang, før du slynger et „mindshare“ ind i samtalen. Vi tror på dig – du kan godt!