Sådan overvinder du tvivlen: bedrager-syndrom i innovation
Mange mennesker er så hæmmet af impostor-syndromet, at de ikke får fremlagt gode ideer og innovationer. Hvordan overvinder vi impostor-syndromet, og hvilken banebrydende innovation risikerer vi at gå glip af på grund af det?
»Jeg er på dybt vand.«
»Jeg hører ikke til her.«
»De vil opdage, at jeg ikke kan det.«
Har du nogensinde haft den slags tanker, der roder rundt i hovedet på dig? Så lider du måske af impostor-syndrom. Det er følelsen af, at du kun har haft succes på grund af held og ikke på grund af dine evner eller kvalifikationer. De tydelige tegn er en følelse af utilstrækkelighed, inkompetence og fiasko på trods af førsteklasses præstationsvurderinger, forfremmelser og karakterer.
Men bare rolig. Det er ret almindeligt, og det kan håndteres. I dette indlæg får du nogle nyttige råd til, hvordan du tackler denne tvivlens sorte hund.
Først og fremmest skal du huske på, at du ikke er alene. Undersøgelser viser, at hele 70 % af alle mennesker oplever disse følelser på et tidspunkt i livet.
Og det kan måske opmuntre dig at vide, at det især er mennesker med store præstationer, der sandsynligvis rammes af det. Så du er sandsynligvis ret intelligent og har opnået en vis succes. Bare så du ved det.
Kort fortalt om impostor-syndrom
Begrebet impostor-syndrom fik sit navn i 1978, da psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes opfandt udtrykket impostor phenomenon.
Impostor-syndrom er defineret som et psykologisk mønster, hvor en person tvivler på sine præstationer og har en vedvarende, internaliseret frygt for at blive afsløret som en »bedrager«.
Du kan mærke det på flere måder. For eksempel:
- Du har svært ved at anerkende dine præstationer og nedtoner dine resultater
- Du frygter at blive »afsløret« eller fremstå som uerfaren eller talentløs
- Du undgår feedback
- Du tøver med at bede om hjælp
- Du afslår nye muligheder
- Du tvivler på dine beslutninger og undgår yderligere ansvar
- Du arbejder for meget og risikerer at brænde ud for at bevise, at du er »god nok«
- Du undlader at påbegynde eller færdiggøre projekter
En hæmsko for innovation
Bedragersyndrom er dårligt nyt – ikke kun for dig, men også for innovationen. For det første er personer, der arbejder med innovation og kreative opgaver, mere tilbøjelige til at opleve det. Det skyldes, at innovation og kreativitet betragtes som »gaver«. Disse personer er vant til, at færdigheder falder dem let. Så når de er nødt til at gøre en indsats for at opnå noget, fortæller deres hjerne dem, at det er et bevis på, at de er bedragere.
Og afgørende er det, at bedragersyndrom kan hæmme eller kvæle kreativiteten. Især hvis personen tror, at vedkommende skal finde på ideer, som ingen på planeten nogensinde har tænkt på – held og lykke med det!
En innovatør, der føler sig som en bedrager og en fupmager, kan være så blokeret, at vedkommende ikke kan bidrage med gode ideer og innovationer. Startups og iværksættere kæmper ofte med dette. »Jeg tror ikke engang på min egen idé, hvordan skal jeg så kunne overbevise andre?« »Det var ikke helt min idé, jeg blev inspireret af andre; det er nok bedst at holde den for mig selv.« Klassiske tankemønstre hos en bedrager.
Når innovationen slår fejl
Der er en ironi i, at innovationsmiljøet dyrker mantraet »fejl hurtigt, fejl ofte«. I hvert fald taler man ofte for det. Det er én ting at opfordre folk til at fejle hurtigt og innovere. Men hvad nu, hvis nogen er så begrænsede, at de ikke engang kan begynde at fejle, endsige innovere?
Inden for innovation skal hver eneste person kunne løbe risici, træffe beslutninger og tænke kritisk. Hvis noget skal gøres, skal alle træde til og handle, uden frygt for at fejle. Og alle skal være personligt engagerede i teams med et højt niveau af samarbejde.
Få bedrageren i rummet ud i lyset
Hvordan slipper vi så af med bedrageren i rummet?
- Gruppearbejde – eksperter i syndromet siger, at gruppearbejde er en af vejene ud af det. Det er afgørende at have en gruppe ligesindede, som man kan vende ideer med og tale om arbejdet sammen med.
- Sæt ord på syndromet – arbejdspladser bør sætte syndromet på dagsordenen. De kan lade deres teams gennemgå denofficielle bedragerskala, der er udviklet af Dr. Clance. En brainstorm om, hvordan man slipper ud af syndromet, frembringer strålende ideer og er en glimrende måde at styrke teams på.
- Mentorordninger – innovationsledere skal vejlede andre, så de får troen på sig selv. Det skyldes, atbedragersyndrom trives, når der kun er få mentorer, som kan hjælpe med at se tingene i det rette perspektiv.
- Vælg en samarbejdsorienteret tilgang til innovation – hvis innovation betragtes som en løbende proces snarere end en enkeltstående beslutning, kan lovende ideer gå videre til en fase, hvor teamet arbejder på at reducere risikoen ved dem. Her kan du bruge en innovationsplatform til at få hjælp.
Et par afsluttende råd
Hvis du lider af bedragersyndrom, skal du ikke lade din lille beskidte hemmelighed stjæle dine bedste ideer. Husk:
- Når man arbejder med innovation, må man håndtere usikkerhed, risici og … fiasko.
- Indrøm, at du ikke har alle svarene og ikke bør vide alt – det gør dig ikke til en bedrager.
- At tro, at man er særligt begavet, er noget sludder. Kreativitet er en færdighed, man lærer, øver sig på og bliver dygtig til.
- Alle er i samme båd. Ingen er en bedrager.
Og som det bedste til sidst: Find bekræftelse hos den anerkendte foredragsholder Denise Jacobs: »Du oplever kun bedragersyndrom, når du er kompetent og dygtig«.
Leder du efter en nem måde at dele dine ideer, samarbejde og overvinde bedragersyndromet på? Så behøver du ikke lede længere end vores app.
