Manglende innovation vil slå din virksomhed ihjel (2 eksempler, der beviser det)
Læs videre for at høre historierne om to store virksomheder, der har betalt den ultimative pris for deres manglende innovation, og om, hvordan du kan undgå at havne i samme situation!
På trods af al den fængende, målrettede reklame og de lave produktpriser glemmer de fleste virksomheder, at vi lever i en tid med overflod. Små, trinvise ændringer af eksisterende produkter er ikke længere nok. Forbrugerne har allerede for mange valgmuligheder.
Det er tydeligt, at man er nødt til at finde på noget nyt, kreativt og banebrydende for at tilfredsstille brugerne. Netflix gjorde det. Amazon gjorde det.
På den anden side af sagen forsvinder virksomheder verden over langsomt, fordi deres konkurrenter arbejder hårdere end dem.
Læs videre for at høre historierne om to store virksomheder, der har betalt den ultimative pris for deres manglende innovation, og om, hvordan du kan undgå at havne i samme situation!
Nokia: En mobilgigants fald
Nokia var verdens mest dominerende producent af mobiltelefoner, men i de seneste år er virksomheden gået markant tilbage.
Hvordan kunne det ske?
Svaret er ingen hemmelighed: Deres manglende innovation gjorde det muligt for konkurrenterne at føre an. Mere specifikt knuste Apple-produkter og Android-operativsystemet Nokia.
Det hele begyndte i januar 2007, da Steve Jobs gik på scenen og præsenterede iPhone. I det øjeblik han trak den smartphone med touchskærm op af lommen, ændrede branchen sig for altid.
Du tror måske, at det er en overdrivelse, men tallene understøtter det. I 2007 var Nokias markedsandel på . Ved siden af Motorola var der ikke noget større navn i branchen.
Det er næsten umuligt at forestille sig, at en enkelt leverandør kontrollerer så stor en del af markedet i dag. Men lige siden det øjeblik er Nokias markedsandel inden for mobiltelefoner fortsat med at falde. I 2013 var virksomheden heldig nok til at sælge sin mobiltelefonforretning til Microsoft, for et år senere ville den sandsynligvis ikke have været noget værd.
Endnu værre var det, at Microsoft i 2015 købte Nokia for 7,6 milliarder dollar.
På mindre end 10 år forsvandt Nokia.
Så hvor gik det galt for virksomheden til flere milliarder dollars? Selvom mange forskellige historier og rygter florerede i medierne, kan det hele koges ned til nogle få klare fakta. Til at begynde med undervurderede Nokia, hvor vigtige smartphones ville blive.
Her er hvorfor
Virksomheden var en dominerende kraft i den trådløse verden. I 2007 blev de tilskrevet næsten halvdelen af overskuddet i mobiltelefonbranchen, men størstedelen af det overskud kom ikke fra smartphones.
Tænk over det: Det eneste, Nokias ledelse skulle bekymre sig om, var at opnå bedre økonomiske resultater hvert år. Så hvorfor løbe en risiko ved at innovere? Det virkede som en farlig beslutning at bruge mange ressourcer på at gå ind i et avanceret marked med lav volumen.
Sådan blev virksomheden fanget af sin tidligere succes. Nokia hvilede på laurbærrene, og virksomhedens manglende innovation forhindrede den i at træde ind i en ny æra.
Men der er endnu mere i historien…
Nokia undervurderede betydningen af software og brugeroplevelsen ved at bruge en telefon. Virksomhedens udviklingsproces fokuserede altid på hardwareteknik, mens softwareeksperterne blev tillagt ringe betydning.
Tænk et øjeblik over, hvad det betød for Nokia.
De udviklede uden tvivl telefoner af høj kvalitet. Men de havde svært ved at omsætte alle deres tekniske bestræbelser til produkter, som folk rent faktisk havde lyst til at købe.
Til gengæld, gæt engang, hvad der foregik:
Lederne hos Apple gjorde præcis det modsatte. Medarbejdere inden for hardware og software blev værdsat lige højt. De arbejdede i tværfaglige teams og designede enheder sammen.
Konklusionen
Nokia indså ikke, at mærker ikke længere står lige så stærkt, som de engang gjorde. Den højteknologiske revolution fik forbrugerne til at forvente konstant innovation.
Derfor er det at komme for sent og levere utilstrækkeligt den moderne virksomheds guillotine.
Farvel, Kodak: For sent til at innovere
I årtier voksede Kodak til at blive en ubestridt verdensleder inden for forbrugerfotografi og et af verdens mest anerkendte brands.
I det forrige århundrede havde virksomheden imponerende 90 % af markedsandelene på filmmarkedet. Kodak var førstevalget blandt både amatør- og professionelfotografer.
Men intet godt varer evigt…
Ved indgangen til det 21. århundrede begyndte tingene at ændre sig dramatisk. Kodak blev mindre relevant og begyndte sin deroute. Spol frem til 2012, hvor virksomheden indgav konkursbegæring.
Mange hævder, at Kodak fejlede, fordi virksomheden missede den digitale tidsalder.
Men her kommer det overraskende:
Den første prototype på et digitalkamera blev skabt i 1975 af Steve Sasson, en ingeniør, der arbejdede for … gæt selv – Kodak. De var faktisk de første til at bruge denne teknologi.
Ja, kameraet var et stort, grimt monstrum, der skulle bruge 20 sekunder på at tage et billede i lav kvalitet.
Ikke desto mindre havde det et enormt potentiale til at vende op og ned på branchen. Nu må du undre dig over, hvad i alverden der forhindrede dem i at gøre deres digitalkamera til en succes?!
Svaret er enkelt. Kodaks ledelse manglede innovation. Bestyrelsen afviste digitalkameraet. De fokuserede på dets mangler og kunne ikke se, hvorfor millioner af potentielle forbrugere ville ønske at købe det.
Da det var fotografering uden film, ønskede virksomhedens bestyrelse ikke at forfølge ideen. Når alt kommer til alt, var kemisk baseret film og papir den forretning, der altid havde drevet Kodaks overskud.
Og her bliver det endnu værre…
I stedet for at markedsføre den nye teknologi valgte Kodak at bruge digital teknologi til at forbedre filmens kvalitet.
Hvor skørt det end lyder, brugte de 500 millioner dollar på at udvikle filmsystemet og kameraet Advantix Preview. Produktets centrale funktion var, at brugerne kunne få vist deres billeder og vælge, hvor mange print de ønskede.
Hvem ville købe et digitalkamera og stadig betale for film og fremkaldelse? Advantix Preview slog naturligvis hurtigt fejl. I slutningen af 90'erne var digitale produkter i færd med at omforme fotografibranchen.
Og alligevel var Kodak stadig ikke villig til at tilpasse sig de digitale teknologiers fremmarch. De havde allerede forspildt muligheden for at sikre sig en førende position på det nye market.The Virksomheden holdt fast i traditionel fotografering – og dermed viste den sig at være alt for beskyttende over for sit brand og sin indtægtskilde.
Forestil dig, hvad der kunne være sket, hvis Kodak eksempelvis havde indgået partnerskaber med startups, der forstod den nye teknologi. Eller hvis de havde brugt en platform til idéhåndtering. Virksomheden ville helt sikkert have bevaret sin betydningsfulde position på markedet.
Så hvad er læren af dette?
Kodaks afvisning af at tilpasse sig og manglende innovation gjorde virksomheden til et grelt eksempel på fiasko. Virksomhedens ledere ønskede at holde filmforretningen i live, så de skjulte den fantastiske teknologi, der var udviklet internt. Kodak holdt fast i den fejlagtige overbevisning, at den eneste måde at opnå overskud på var ved at sælge forbrugsvarer.
Oven i købet afholdt tankegangen i organisationen dem fra at søge ekspertise udefra.
Vigtigste pointe
Innovation kan virke vanskelig eller endda truende. Nogle gange er en virksomhed nødt til at give slip på et produkt eller en idé, tage et spring ud i det ukendte og gå over til noget nyt. Det er bestemt en skræmmende beslutning.
Men i sidste ende handler forretning om at bevæge sig fra det konkrete ud i det ukendte. Vær derfor omhyggelig, når du definerer, hvad det er, du laver. Sørg for, at definitionen er bred nok til at rumme muligheden for forandring.
Som det ses med Nokia og Kodak, har manglende innovation gjort og vil fortsat gøre virksomheder forældede. Hvis der er én ting, man bør huske på baggrund af deres fejl, er det, at innovation skal være en central del af virksomhedskulturen.
Er du klar til udfordringen? Hjælp dit team med at holde motivationen oppe og være klar til at tage ny teknologi til sig. Vores platform til idéstyring er det rette værktøj til opgaven. Du behøver aldrig bekymre dig om uudnyttet potentiale eller stemmer, der ikke bliver hørt.