Sportsinnovation ved vinter-OL

Vinter-OL i Pyeongchang tegner allerede til at blive en historisk begivenhed. De to Koreaer vil marchere under ét flag ved åbningsceremonien, og de vil endda have et fælles ishockeyhold. Komitéen tilføjede også fire helt nye discipliner til legene. Men fra vores perspektiv bliver det mest spændende aspekt sportsinnovation – at se, hvilke nye funktioner og trinvise innovationer der er kommet til siden det seneste vinter-OL.

Innovation sker inden for alle fagområder og brancher, og det gælder også sport. Vinter-OL 2018 nærmer sig, så vi har zoomet ind på den kolde udgave af OL for at vise, hvor langt innovation har bragt vintersporten gennem tiden.

En sport med koste

Curling var med ved legene i 1924, men blev først en officiel olympisk sport i 1998. Siden da har sporten været en fast del af vinterlegene. En vigtig del af sporten er kostene (eller børstehovederne).

Det canadiske hold brugte en ny kost i 2010, som øgede isens temperatur. Det gav holdet større kontrol over curlingstenenes hastighed og retning. Bedre sigte førte til flere point, og det er jo målet med spillet. Det år vandt det canadiske curlinghold for mænd guld, mens kvindeholdet vandt sølv. De nye koste havde stor betydning og er nu blandt de mest populære børstehoveder inden for curling.

Nye materialer og teknologi gav holdet det forspring, der skulle til for at vinde. Med andre ord er dette et fremragende eksempel på innovation inden for … koste.

Behovet for hurtigløb på skøjter

Hurtigløb på skøjter har eksisteret siden 1676 og var med ved de første vinter-OL. I længst tid brugte skøjteløberne almindelige skøjter med lidt længere klinger end ishockeyspillere og kunstskøjteløbere. Sporten ændrede sig næsten ikke i omkring 70 år, men i 1996 skete der en revolution, da International Skating Union tillod klapskøjter. En klapskøjte har et hængsel, der forbinder klingen med støvlen under fodballen. Det giver større bevægelsesfrihed og højere fart, især på de længere distancer. Denne type skøjter blev meget populær i midten af 90'erne, men det oprindelige patent blev udstedt i 1894.

Effekten af klapskøjterne viste sig med det samme. Der blev sat nye rekorder i alle hurtigløbskonkurrencer ved OL i 1998, hvilket cementerede denne sportsinnovation i mange år frem.

Bobslædekørsel

Bobslæder var tidligere ikke meget mere end slæder til fritidsbrug. De lignede noget, et barn ville bruge på bakken bag sit hus på en snedækket dag. Selvom slæden kunne have plads til op til 4 personer, havde den ikke de kompositkarrosserier, vi kender i dag, som beskytter kørerne. Den innovation kom i 50’erne, da en regelændring indførte en maksimal vægt for holdet og slæden. I dag er slæden et teknisk vidunder, og det amerikanske hold har fået BMW til at designe en slæde til OL i 2014.

Men en stor forandring for sporten handlede ikke om slæden, men om banen. Ved vinterlegene i Innsbruck i Østrig blev kunstig is for første gang brugt på bobslædebanen. Brugen af kunstig is og sne (først taget i brug i 1980) har gjort vinter-OL mindre afhængige af vejret. Det viser, at innovation inden for sport ikke altid handler om udstyr.

At finde ud af kunstskøjteløb

Kunstskøjteløb er en yndefuld sport med detaljerede opvisninger. Det betyder, at det er svært for både deltagerne og dommerne at se eller forstå alt det, der foregår. Det er naturligvis to forskellige problemer, men løsningen på begge afhang af optageudstyr.

Dommerne brugte for første gang videoafspilning i Salt Lake City i 2002. Det førte til, at den subjektive bedømmelsesskala på seks point blev afskaffet. Det virker måske ikke så vigtigt, men denne sportsinnovation førte til et nyt pointsystem, der mindskede risikoen for subjektive bedømmelser og snyd.

På det seneste er atleterne selv begyndt at bruge optageteknologi. Bevægelsessensorer, højhastighedskameraer og 3D-modeller gør det muligt at analysere bevægelser. Atleterne kan dermed se deres præstationer på en computer og ændre deres bevægelser for at finde ud af, hvordan de kan blive bedre.

Nogle gange er kortere bedre

Skiløb har ændret sig meget i løbet af de seneste 100 år. Det er den mest populære vintersport, og alle dens discipliner har været en vigtig del af OL siden 1924. Selve skiene var stort set de samme fra 1924 og frem til slutningen af 80'erne. Der skete ændringer i materialer og bindinger, men skienes form forblev stort set den samme. Men hen mod slutningen af det 20. århundrede begyndte udviklerne at eksperimentere med skidesign. Ved at bruge den nyeste teknologi indså de, at forskellige former egner sig til forskellige typer skiløb. Skiene blev kortere og mere elliptiske. Atleternes præferencer påvirkede skienes udformning – for eksempel om de ønskede bedre kontrol eller højere fart.

Skiene udvikles stadig i dag ved hjælp af mere effektive computermodeller, og sporten nyder godt af det.

Fortsæt med at forbedre

Vintersport udvikler sig og ændrer sig med tiden, ligesom al anden sport. Ændringerne er tydelige, når du sammenligner vinter-OL i 1924 med moderne vintersport. Vi kan se frem til spændende innovationer inden for sport ved vinter-OL i Pyeongchang i 2018, og sportsgrenene vil udvikle sig endnu mere i årene fremover. Det vil øge atleternes sikkerhed, slå rekorder og give fansene en bedre oplevelse. Det 21. århundrede er kun lige begyndt, og når det er slut, vil ændringerne inden for vintersport være lige så drastiske som i de seneste 100 år.

Hvis du kunne lide denne artikel, kan du læse: 3 eksempler på innovative teknologier inden for sport, 4 eksempler på innovativ teknologi, der revolutionerer fitness eller Hvad er idéhåndtering, og hvorfor er det vigtigt?.