Italienerne gør det bedre: 4 eksempler på innovationer skabt i Italien
Italien er et betagende land. Det vækker billeder af livsglade familier, der spiser store mængder spaghetti, og barer på piazzaer, hvor der serveres espresso for modebevidste gæster.
Mange stereotyper om nationen og dens borgere er smigrende, men nogle er mindre flatterende. For eksempel at gestikulation indgår i enhver samtale, eller at mafiaen lurer overalt.
Denne artikel viser imidlertid, at Italien og landets image rækker ud over pizza og vin, eftersom en række vigtige innovationer er opstået på landets frugtbare jord og har bidraget til den teknologiske udvikling verden over.
Radioen
En af de mest betydningsfulde innovationer i det seneste århundrede skyldtes et af de skarpeste hoveder, Italien nogensinde har fostret. Guglielmo Marconi, en videnskabsmand, der sammen med Karl Ferdinand Braun modtog Nobelprisen i fysik i 1909, opfandt radioen. De to videnskabsmænd modtog prisen for deres bidrag til udviklingen af trådløs telegrafi. I 1901 sendte og modtog Marconi det første transatlantiske radiosignal. Kommunikation til søs i nødsituationer var det første anvendelsesområde for den banebrydende teknologi. RMS Titanic er det mest slående eksempel på dette, da skibet via radioen meddelte, at det var ved at synke.
Senere spillede radioen en afgørende rolle i begge verdenskrige. Under den første blev mediet hovedsageligt brugt til militære operationer, og under den anden blev det brugt til at mobilisere den offentlige opinion. Gennem årene blev radioen det foretrukne middel til at formidle daglige nyheder og underholdning.
I dag er det naturligvis en temmelig antikveret teknologi at lytte til radio, men der var engang før Netflix og Spotify, hvor radioen var din primære kilde til musik, sport, quizprogrammer og lignende. Med andre ord skylder dine bedsteforældre italienerne en tak for mange timers gode oplevelser.
Vespaen
Vespaen er en type scooter, der blev designet og patenteret af flyingeniøren Corradino D’Ascanio i 1946 og fremstillet af Piaggio. Køretøjet var det perfekte produkt til at opfylde italienernes behov for et moderne og prisvenligt transportmiddel. Vespaen og dens innovative design blev en succes lige fra begyndelsen. I det første år solgte Piaggio 2.500 Vespaer, over 10.000 i 1948, 20.000 i 1949 og over 60.000 i 1950. I midten af 1950'erne begyndte Vespa-produktionen på licens i Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Spanien, senere også i Indien, Brasilien og Indonesien.
I 1960’erne var folk vilde med Vespaen, ikke kun på grund af dens praktiske anvendelighed, men også fordi den symboliserede frihed. Gennem årene er 34 forskellige Vespa-modeller kommet på markedet. I dag er Vespaen en af de mest kendte italienske innovations og et symbol på italiensk design. Kender du klichéen om, at italienerne kører på Vespa overalt? Ja, den passer faktisk ret godt…
Klaveret
Omkring år 1700 opfandt Bartolomeo Cristofori et akustisk strengeinstrument, som han kaldte “pianoforte”. I dag kendes instrumentet blot som “klaveret”. Historien fortæller, at instrumentet ikke straks blev en succes i Italien. Først efter flere års kamp efterlignede orgelbyggeren Gottfried Silbermann instrumentet i Tyskland. Efter en række tekniske forbedringer begyndte instrumentet at finde et mere interesseret marked.
Johann Sebastian Bach var en af de første, der tog klaveret til sig, efter at det begyndte at blive masseproduceret i Wien. Det er ikke tilfældigt, at to af historiens største pianister, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, begge havde tilknytning til denne østrig-ungarske by. I begyndelsen spillede pianister kun i velhavende familiers dagligstuer af akustiske hensyn. I 1840'erne begyndte pianister, efter forbedringer af instrumentets lydstyrke, at spille for store publikummer i teatre og koncertsale over hele verden. Selv i dag, i en verden med Auto-Tune, er evnen til at spille klaver en kunstform, der hyldes.
Batteriet
I 1800 opfandt fysikeren Alessandro Volta det første elektrokemiske batteri, den såkaldte Voltasøjle. Batteriet bestod af en stabel zink- og kobberplader, adskilt af pap gennemvædet med saltlage. Den første vedvarende elektriske strøm opstod som følge af de kemiske reaktioner mellem de forskellige elementer. Volta beviste uforvarende, at kemiske reaktioner kunne generere elektricitet. Han tilskrev dog fejlagtigt energiens kilde til cellerne.
I dag er batteriet blevet en væsentlig del af vores liv. Det er svært at forestille sig vores daglige rutine uden at køre bil eller bruge en bærbar computer. Producenterne fortsætter med at fremstille batterier med længere levetid for at imødekomme vores voksende behov. For nylig blev Apple stærkt kritiseret for bevidst at forringe batterierne i sine iPhones over tid for at motivere kunderne til at opgradere til en nyere model. Volta banede vejen for en mere teknologisk verden – hvor det ikke er en mulighed at løbe tør for strøm på telefonen.
Vi har for nylig skrevet om vores nabo Frankrig og et af de førende skandinaviske lande inden for innovation, Island. Hvis du nød artiklen, kan du også læse, hvad vi har skrevet om 4 opfindelser, vi kan takke Frankrig for – og hvad de kan lære os om innovationens natur og Ideer fra Island, der vil give dig lidt mere varme.
Glem endelig ikke at læse Hvad er idéledelse, og hvorfor er det vigtigt.