5 tips til at bruge designtænkning i hverdagen

Det er værdifuldt at inddrage designtænkning i din daglige rutine, især hvis du i din stilling er i kontakt med potentielle eller nuværende kunder. Idégenerering er en god måde at finde på nye idéer på, og designtænkning i hverdagen kan hjælpe dig med at forstå dens anvendelighed. Denne kombination hjælper med at mindske risikoen for, at du skaber »det rigtige« for din kunde.

Ved at anvende designtænkning hver dag får man en bedre forståelse af kunderne og deres behov, og man bliver i stand til at tage komplekse problemer og opdele dem i tydelige mål og udfordringer. Denne dybere forståelse gør det muligt at udvikle innovationer, der vækker følelsesmæssig genklang hos brugerne. Afhængigt af innovationstypen kan disse brugere være produkt- eller tjenestebrugere, kunder eller interne medarbejdere. Jeg siger ikke, at designtænkning løser alle problemer, men den sætter gang i en dynamisk metakognitiv proces, der hjælper organisationer med at trænge gennem et problems kompleksitet.

Hvad er design?

Før vi taler om designtænkning, er det interessant at vide lidt mere om, hvor denne proces opstod. Ifølge John Heskett kan design, »reduceret til sin essens, defineres som menneskets evne til at forme og skabe vores omgivelser på måder, der ikke findes i naturen, for at opfylde vores behov og give vores liv mening.« Dette kan opnås bevidst gennem designprincipper eller tilfældigt gennem intuition.

Før en designer løser et problem, opdeler vedkommende først komplekst materiale i dets enkleste bestanddele: hvordan, hvornår og hvorfor. Når designeren har opnået en grundig forståelse af problemet, kan vedkommende begynde at omformulere det klart og samtidig identificere konkrete mål.

Formålet med design er at gøre det almindelige ekstraordinært ved at forene form og funktion i en uadskillelig syntese, der skaber følelser og mening. Ved at inddrage design og fokusere på værdiskabende funktioner bliver produkter og tjenester tilsyneladende enkle at anvende, samtidig med at organisationens omkostningseffektivitet øges.

Hvad er designtænkning?

Designtænkning er ikke et eksperiment, men en filosofi, der giver mulighed for og tilskynder til eksperimenter. Der findes flere metoder, herunder IDEO’s berømte menneskecentrerede innovation, Stanford D-School-tilgangen og UK Design Councils dobbeltdiamant.

Alle disse metoder sigter mod at opnå en grundig forståelse af problemet, før der opstilles klare mål og delmål forud for idégenereringen. Idégenereringsfasen søger at favne mange mulige løsninger. Derefter vil prototyper, feedback og gentagelser sortere dårlige designløsninger fra og inddrage brugerinput gennem hele innovationsprocessen, hvilket øger sandsynligheden for, at løsningen tages i brug, når den implementeres.

Det er vanskeligt at opnå en dyb forståelse af problemet ved hjælp af kvantitative spørgeskemaundersøgelser. Derfor fokuserer designtænkning på kvalitative og etnografiske forskningsmetoder og på at undersøge følelsesmæssige og erfaringsmæssige aspekter, herunder ønsker, ambitioner, engagement og oplevelser. Denne dybdegående forståelse gør det muligt at generere og videreudvikle flere mulige løsninger. Disse ideer kan derefter analyseres, og ideer udvælges til prototyper og feedback fra kunder. De endelige produkter skabes på baggrund af gentagelser af prototypen og feedback.

Denne proces er populær, fordi den er meget handlingsorienteret. Organisationen skal dog stadig acceptere, at der kan ske fejl i idéudviklings- og prototypefaserne for at finde den bedst egnede løsning.

Design Thinking i hverdagen

Når du interagerer med kunder i løbet af arbejdsdagen, får du mulighed for at lære dem bedre at kende. Hvis du følger disse trin inden for Design Thinking i hverdagen, vil det øge forståelsen af, hvor nyttige potentielt innovative idéer kan være.

1) Sæt spørgsmålstegn ved alt

Når man ser på et problem eller et spørgsmål, bør man anlægge en begyndermentalitet. Denne tilgang tilskynder til at stille spørgsmål, foretage research og opnå en dybere forståelse af problemstillingen, end man umiddelbart havde. En dybere forståelse gør det muligt ikke blot at finde en mulig løsning, men også en række alternativer til, hvordan et potentielt problem kan løses. En liste med flere mulige løsninger, som beskriver de specifikke formål og fordele ved hver løsning, vil gøre udvælgelsesprocessen mere effektiv. Denne proces skaber kognitiv fleksibilitet, som gør det muligt at vælge en tilgang, der passer til den konkrete udfordring. Hvis noget virker frustrerende, skal du ikke blive irriteret – tænk i stedet kritisk, bryd problemet ned, opnå en dybere forståelse, og måske får du øje på den grundlæggende årsag.

2) Forstå kunden

Designtænkning er menneskecentreret og fokuserer på kvalitative undersøgelser for at opnå en dybere forståelse, end man kan få gennem kvantitative spørgeundersøgelser. Når du interagerer med potentielle eller nuværende kunder, har du en enestående mulighed for at stille spørgsmål og observere adfærd for at opnå en dybere forståelse af kunden. Fokuser på oplevelsesmæssige og følelsesmæssige aspekter såsom ønsker, inspiration, relationer, interaktioner og oplevelser. Det er altid en god idé at vende tilbage for at undersøge, om din forståelse også stemmer overens med brugerens, og om der er noget, der kan tilføjes. Derefter kan du se problemet og konteksten fra deres perspektiv og generere ideer på den baggrund.

3) Bliv aldrig tilfreds

En stor del af designtænkning er iteration og feedbacksløjfer. Da problemer og kundernes behov hele tiden udvikler og ændrer sig, er det vigtigt ikke at tro, at man ved nok. De første trin hjælper dig med at komme ind i den rette tankegang, og dette trin sikrer, at det bliver en færdighed, du kan bruge hele livet. Ikke alene bliver det nemmere og hurtigere at analysere problemer, jo mere du øver dig på disse trin, men det bliver også nemmere at skabe associationer og forbindelser mellem forskellige problemer.

4) Vid, hvornår du skal skifte tankegang

Uanset om det drejer sig om IDEO’s menneskecentrerede tilgang, D-schools tilgang eller UK Design Schools Double Diamond-metodik inden for designtænkning, omfatter de alle forskellige faser med divergent og konvergent tænkning. Hver tankegang er gavnlig, hvis den anvendes på det rette tidspunkt, men kan ellers være skadelig. Divergent tænkning finder sted, når du forsøger at udfolde ideer, problemer eller forståelse. Det er mængdefasen, hvor du vil give plads til, at alt kan skrives ned og udforskes. Glem ikke at medtage vilde vinkler og aspekter, selvom de måske senere viser sig at være irrelevante. Det er også vigtigt ikke at kritisere eller bedømme i denne fase, da det vil hæmme flowet og begrænse kreativiteten.

Når I er tilfredse med den divergerende fase, kan I begynde at konvergere ved at analysere og udvælge det, der er blevet skabt, ved at gruppere ideerne, overveje konsekvenserne, vurdere begrænsningerne og omdanne de potentielle ideer til nogle få hovedkoncepter, som kan afprøves gennem interaktion med brugerne.

5) Omfavn eksperimenter

Ligesom i processerne, der anvendes i lean-startups, er test, prototyping og iterationscyklusser vigtige dele af designtænkning. Ved at lære, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, kan man skelne mellem godt og dårligt design. Ved at inddrage brugerne i disse faser sikrer I, at I ikke blot gør det rigtige, men også gør det på den rigtige måde. Det vil også øge begejstringen for og den potentielle anvendelse af det endelige produkt, når det lanceres.

Ved at indarbejde design thinking i din daglige rutine bliver du bedre til at tænke kritisk, lærer dine kunder langt bedre at kende og sikrer, at du forstår de problemer, der skal løses. Når du indarbejder innovation i det daglige arbejde som en del af organisationens kultur, bliver medarbejderne bedre rustet til forandringer, og de opfordres til at sige til, når noget ikke fungerer. Det hjælper virksomheden med løbende at forbedre sine driftsprocesser. Innovationens anvendelighed øges, og chancerne for, at den lykkes, forbedres.