4 fantastiske opfindelser, der blev til i Canada

Canada er fantastisk, fordi nogle af de bedste teknologiske opfindelser blev skabt i ishockeyens og ahornsiruppens hjemland. Landets rammer for innovation bygger på et fremragende uddannelsessystem, der understøtter innovationsprocessen. Lad os nu se nærmere på nogle af de bedste innovative opfindelser, der har Canada som hjemland.

Canadarm; den canadiske rumarm

Canadarm (ros for det præcise navn) fungerede som en hånd i rummet, som astronauterne nemt kunne betjene inde fra rumstationen. Den translatoriske håndkontrol gjorde det muligt at styre håndens bevægelser til højre, op, ned, frem og tilbage. Den var konstrueret af grafit-epoxy, 15.2m (50ft) lang og vejede 410kg (905lbs). Den demonstrerede Canadas imponerende robottekniske kunnen.
Den 13. november 1981 fik den nu mest berømte canadiske teknologiopfindelse sin debut i rummet. Den robotstyrede arm, officielt kaldet Shuttle Remote Manipulator System (SRMS), blev brugt med succes af NASA i 30 år og blev taget ud af drift efter sin 90. flyvning.
Efter at Canadarm blev taget ud af drift, blev den erstattet af Canadarm2, dens innovative efterfølger, som blev sendt ud i rummet i 2001. Canadarm2 har 7 led og vejer 1,500kg på Jorden. Den er tungere, men også mere fleksibel. I dag bruges den til at vedligeholde rumstationen samt organisere og flytte udstyr, forsyninger og endda astronauter rundt på stationen. Et interessant faktum om Canadarm2 er, at den aldrig kommer tilbage til Jorden, da den er designet til at blive renoveret i rummet.

Spring her for at få flere oplysninger om Canadarm

Anti-g-dragt og hvorfor den er fantastisk

En dragt, der bæres af piloter og kosmonauter for at forhindre de negative virkninger af ekstremt høje accelerationskræfter (g), blev opfundet og designet af et team af forskere ledet af Wilbur R. Franks ved University of Torontos medicinske institut i 1941. Dragten blev første gang brugt i 1942 af britiske RAF-piloter, der fløj Hurricane- og Spitfire-fly.

Dragten løser ikke helt problemet med g-LOC (bevidsthedstab ved høje accelerationsniveauer), men hjælper piloten med at klare høje g-påvirkninger i længere tid og øger pilotens tolerance med cirka 1 g. En gennemsnitlig person kan klare 3-5 g, men en trænet pilot i en g-dragt kan i dag holde til en acceleration på 9 g.

Og hvordan fungerer anti-g-dragten helt præcist? Accelerationskraften får blodet til at samle sig i de nedre dele af pilotens krop og dermed fratage hjernen blod, hvilket i sidste ende fører til bevidstløshed. Dragten har tætsiddende bukser (som bæres under eller over flyverdragten) med oppustelige blærer, der ved kraftig acceleration trykker på pilotens ben for at forhindre blodet i at strømme væk fra hjernen. Fantastisk, ikke?

Flyv til dette websted for at få flere oplysninger og læse historier fra luftfartens historie, eller se denne serie for et godt skud canadisk humor.

Den superseje robotprotese

Amputeredes liv ændrede sig for altid i 1971, da den første elektriske håndprotese blev udviklet. Helmut Lucas, en lægevidenskabelig forsker, fremstillede den første protese, der bevægede sig på brugerens kommando. Protesen opfangede signaler direkte fra brugerens nervesystem og sendte dem til en styreenhed inde i håndprotesen, som behandlede signalerne, herunder kraft og bevægelse.

Overlad det til denne artikel, hvis du vil have flere oplysninger om Lukes armprotese.

Medicinsk insulin – livredderen

Insulinlignende protein er nødvendigt for alt dyreliv. En lav insulinproduktion fører til et højt blodsukkerniveau og kaldes klinisk diabetes mellitus. Type 1-diabetes skal behandles med ekstra doser insulin resten af patientens liv. Det blev muligt i 1922, da insulin til medicinsk brug blev udvundet af Frederick Banting, Charles Best og James Collip. De dengang ukendte læger afprøvede de første doser på sig selv for at se, hvordan de ville reagere. Samme år blev insulinekstrakt fra kvæg anvendt på mennesker i Toronto i Canada.

Før insulin blev opdaget, troede man, at patienternes lave insulinniveau før eller siden ville føre til deres død. Opdagelsen reddede derfor mange liv, og i 1923 besluttede Nobelkomitéen at tildele Banting Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Hvis du vil finde ud af, hvordan de tre læger løste problemet med, at kun én af dem modtog Nobelprisen for den opfindelse, de havde skabt sammen (og få mere viden om insulin), klik her.

Vi håber, at du nød de fantastiske canadiske opfindelser, der er nævnt i denne artikel. Hvis du vil læse mere, så besøg det websted, der inspirerede mig, eller læs mere om vores hjemland og den skandinaviske innovation.